En Hurtig Anmeldelse af Paulo Coelho’s Pilgrimsrejsen

Så fik jeg endelig læst bogen – eller i hvert fald de først 200 sider. Jeg er faktisk en flittig læser, og læser alt fra noveller til biografier etc. Men jeg forstod aldrig Paulo Coelho’s Pilgrimsrejsen!? Den skulle være en beretning – Forfatterens første bog fra 1987, om hans rejse på Caminoen. Men i mine øjne ligner det mere fiktion, og handler på mange måder om PC’s forankring til det spirituelle liv forbundet med kristendommen; riter og tydninger af spirituelle oplevelser – Jeg køber den ikke, og den gjorde mig desværre heller ikke meget klogere på Caminoen. Dertil kom, at det irriterede mig ufatteligt (og jeg mener virkelig, at jeg ikke fatter, hvorfor jeg lod mig sådan irritere!?!), at PC hævder, at det er en beretning, i stedet for at lægge bogen ind under fiktion. Så efter tålmodige 200 siders læsning, smed jeg den fra mig; SLUT!

 

Samme dag opdagede jeg sjovt nok en anden (i øvrigt meget smuk) bog af samme forfatter i min bogreol; Alkymisten. På med læsebrillen. EN VIDUNDERLIG FORTÆLLING, som greb mig lige fra prologen til sidste side. Jeg aner ikke, hvordan bogen har sneget sig ind i min reol og hvornår. Men mine øjne faldt straks på dens smukke omslag – måske er der alligevel mere mellem himmel og jord, end vi (eller jeg) lige forstår. På en eller anden måde, gav den mig i hvert fald fornyet tro på, at jeg faktisk skal af sted, og at det bliver en vidunderlig rejse; underligt!??

Jeg går videre i min søgen efter litteratur og beretninger om Caminoen…….

Indlæg du også vil kunne lide

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.