My Bitter Sweet – Reflektioner på en Black Friday

Så er dagen oprundet (lyder helt højtideligt). I dag afholder vi (og rigtig mange andre) Black Friday (BF).

Det hele startede for mig i 2013, hvor jeg for første gang hørte om BF. Jeg havde aldrig hørt om begrebet tidligere, men det lød som en sjov tradition; en dag, der skød julehandlen i gang for alle handlende. Vi var med på ideen, som du kan se i nedenstående nyhedsbrev fra dengang.

Hvis jeg skal være ærlig, var det også en belejlig begivenhed, der faldt sammen med betalingerne af vores varelager af enormt dyrt tøj. Krisen kradsede stadig, og vi havde svært ved at komme af med vores store lagre af tøj. Nethandlen var pludselig gået fra små og mellemstore virksomheder til store multinationale virksomheder (så som Boozt og Zelando), som fint kunne leve med et underskud på rigtig, rigtig mange millioner, blot for at komme ind på det danske marked – for ikke at nævne alle vores leverandører, der forsøgte at løse deres egne økonomiske genvordigheder ved at etablere egne webshops og lagersalg i lange baner.

Men det viste sig hurtigt, at også dette påskud for at komme af med flere varer, var som at tisse i bukserne for at holde varmen, og det, der startede som en sjov, amerikansk tradition, blev lynhurtigt bare endnu et mediestunt for de store virksomheder, hvoraf mange end ikke giver gode tilbud, men derimod køber ind til dagen, så de kan sælge varer til den samme fortjeneste, som på alle andre dage, eller andre, der har nedsat 3 lokke Ipads (o.l.), hvorefter de håber, at du så køber noget andet, nu du er troppet op købeklar.

Derfor valgte jeg, et par år senere, at Drømmeliv skulle boykotte dagen

Jeg havde det godt i maven. Det var den helt rigtige beslutning for os.

Alligevel valgte vi så i år, at hoppe med på legen. For en ting er, at forsøge at kæmpe imod noget, som jeg helt ærligt er grundtræt af, men jeg må jo desværre samtidig erkende, at jeg selv, som privat person, har gået og ventet på dagen, for at gøre en god handel til garderoben; og det til trods for, at jeg slet ikke tror på, at jeg rent faktisk får noget billigere, end hvis jeg havde købt det på en af de mange, mange andre udsalgsevents – det skyldes vist noget i min reptilhjerne, som jeg ikke selv er rigtig herre over, har jeg læst. Vi mennesker er simpelthen bange for at gå glip af en god jagt – aka et godt tilbud. Og apropos den evige strøm af udsalgs- og tilbudsevents. I går var dagen, hvor jeg måtte modtage og begræde brev om konkursbegæring fra en af vores leverandører, samt opdage, at en af mine yndlings tøjwebshops (Youheshe) tilsyneladende har lukket – lige som jeg gik og glædede mig til at købe en ACNE strik til en rigtig, rigtig god pris i dag på BF. Og det er her, the bitter sweet rammer mig lige i nakken. Jeg var glad for at handle med begge de lukkede virksomheder, men når jeg skal være helt ærlig, så handlede jeg nok mest, når jeg kunne købe de dejlige ting til ½ pris. Jeg var bare en af de mange kunder, der hjalp til at holde butikken i gang, men det var ikke mig, der gav smør på brødet.

Det gjorde mig så øv, at jeg besluttede straks at gå ned og støtte en af de lokale butikker her i Roskilde. Tanken var, at jeg trængte til en frakke, og den ville jeg købe, dagen før dagen, og så ville jeg støtte en lokal. Jeg fik så fint hjælp af butikkens to ansatte, og forelskede mig faktisk også i en frakke. Men da jeg skulle til at betale, fik jeg alligevel betænkeligheder. Jeg vidste jo, at jeg dagen efter kunne købe den samme frakke til minus 20-25% på en af de mange webshops, der forhandler det udvalgte mærke. Noget (sandsynligvis økonomen/reptilen) i min hjerne slog klik. I stedet endte jeg med at vente med frakken, og købte et par støvler fra Malene Birger, som jeg ved, ikke kommer på udsalg. Derefter gik jeg hjem og fandt frakken på nettet – og jo, den var allerede sat ned, for det, der skulle være en endags begivenhed, er i Danmark selvfølgelig blevet til en uges begivenhed. Vi kan ligesom ikke nøjes med én dag. For vi forsøger altid lige at komme lidt før fra start, end alle de andre. Faktisk kunne jeg ved samme lejlighed får 10% på de dyre Marlene Birger Støvler – men her besindede jeg mig (indrømmet efter flere overvejelser, for det er et par dyre støvler, og der var meget at spare), og stod ved min intension om at støtte den lokale butik.

Nu sidder jeg så her på Black Friday, og er gået lidt i baglås. Dels vil jeg ikke alligevel få “overstået” mine julegaver, som ellers planlagt, dels har jeg grumme fortrudt, at vi i Drømmeliv har valg at afholde dagen (Guderne må vide, hvorfor vi hoppede med!?).

For at undgå bøvl med unødvendigt utilfredse kunder, der pludselig vil have rabat på varer, de har købt op til dagen, har vi annonceret med, at vi holder Black Friday på dagen, og at vores varer vil blive sat ned med minimum 25% på selve dagen. Alligevel, sidder vi nu med kunder, der har købt varerne op til i dag, og som følger sig snydt. De vil have varerne til den nedsatte pris. På selve dagen i dag, skal vi nok ikke regne med det store salg, for let’s face it. Dagen tilhøre de store multinationale butikker, der har reklameret sig helt ind i hjerterne (og reptilhjernerne) på folk; butikker, der højest sandsynligt ikke bidrager med vækst eller arbejdspladser i Danmark; butikker, der højest sandsynligt slår både små erhvervsdrivende på nettet og i centrum ihjel, og jeg er led og ked af hele vanviddet. Jeg står af! Det, der startede som en mulighed for at få betalt nogle regninger, og som samtidig var en sjov event, er blevet et uge langt tilbudshelvede, som sjovt nok er hyllet i sort – ikke ligefrem håbets farve.

Jeg og Drømmeliv vil også fremadrettet gerne give vores søde kunder ægte rabatter, men det bliver ikke mere på Black Friday. Fra nu af har jeg tænkt mig at tage en Lazy Friday, og bare acceptere, at verdenen omkring mig er gået i selvsving.

Rigtig god dag til alle, Kristina

 

 

Indlæg du også vil kunne lide

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.