Blomsterfrø Nyheder
En pose blomsterfrø er en pose fuld af gyldne løfter. Der er noget vildt fascinerende ved at fremdrive sine egne blomster og grønsager fra små bitte frø. Tænk, at et sparsomt indhold i en lille flad pose – med lidt møje og flid – kan forvandles til bugnende buketter eller velsmagende madretter.
Der er rigtig mange fordele ved at turde kaste sig ud i sorter, der også kan forspires – ikke mindst dette forår anno 2020, hvor vi alle er mere eller mindre i karantæne pga Coronavirus. Du kan vælge imellem mange flere plantevarianter, når du kan forspirer, prisen pr. plante bliver væsentlig billigere, end hvis du køber stauder, og du får så mange oplevelser og dejlig timer med noget, der giver mening – også når det ind imellem fejler, og posen med magi bliver til et ringe udbytte, fordi du overså et eller andet undervejs – for sådan er det også at være haveentusiast. Men bare rolig – forspiring er ikke forbeholdt folk, der er født med grønne fingre. Det er let at lære, men til gengæld meget svært ikke at blive en lille smule grebet af forårsstemning, når de små frø begynder at spire.
Klik videre til bloggen og få nogle gode råd til de forskellige stadier af forspiring>>
Du kan se alle vores flotte blomsterfrø på www.interiorflirt.dk.
Rigtig God Fornøjelse,
Kristina Løvendal
Efterlad en kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.