Mit møde med Hans Hellighed Dalai Lama 2015

Det er ikke så sjældent, jeg møder mennesker, som er blevet “lidt buddhistiske”, eller “har interesseret sig for det buddhistiske livssyn” på det sidste, og hver gang gibber det lidt i mig.

Jeg er selv rundet af et kristent protestantisk livssyn. Jeg går i kirke, som rigtig mange andre, når der er noget særligt på bedding, og så en smule mere – nok mest fordi jeg bor klods op af den smukkeste Domkirke med en vidunderlig domprovst; Poul Kofoed, som jeg har stor sympati for. Men altså ikke voldsom religiøs. Derimod tror jeg mere og mere på at betænke næstekærlighed, og jeg går op i (eller gør mit bedste) at opføre mig ordentligt og respektfuldt overfor min næste. Efter min ulykke og gennem min lange genoptræning, brugte jeg meget tid på at takke for alt det, jeg har kært, og alt det livet har givet mig, men jeg brugte også tid på at tænke over, hvordan jeg gerne vil opføre mig overfor andre; jeg vil eg. blive bedre til at lytte, til at tilgive, til at se det bedste i andre (og mig selv, for den sags skyld) etc.

For et år siden var jeg så heldig at blive inviteret ind og høre Dalai Lama under hans besøg i København. Det var en spøjs oplevelse. På scenen sad en lun, småklukkende, ældre herre og snakkede om løst og fast – altså virkelig om løst og fast. Intet tema, ingen lektion. En stor del af tiden sad han såmænd og grinede over hans egne historier og udsagn. Jeg tror nok, jeg havde forventet en personage, hvor karismatikken strålede, og som flød over af tydelig (!?) visdom. Det var ikke det, der mødte mig. Faktisk tog det flere måneder for mig, at deale med de forskellige indtryk, men langsomt er Hans Hellighed’s ord vokset på mig, og giver mere og mere mening.

Bl.a. sagde han, at han absolut ikke opfordrede andre religioner og folkeslag til at bekende sig til buddhismen; tværtimod synes han, det var en smule løjerligt, som mange pludselig bekendte sig til buddhismen. Han opfordrede i stedet mennesket til at meditere, og finde den bedste version af sig selv, og at dette kan eksekveres inden for alle former for religiøs overbevisning. Det er altså ikke religionerne den er galt med, eller religionen der kan redde os. Det er den måde vi handler ud fra vores religion, der har betydning, og her er næstekærlighed et fundament i alle religioner.

Så hvorfor synes “vi”, vi absolut skal blive en smule buddhistiske, bare fordi vi skal tænke os om – og når vi så bliver en smule buddhistiske, handler det så virkelig om næstekærlighed, eller handler det mere om manglende svar på meningen i ens eget liv, og et håb om, at noget kan frelse os og give mening!?

Jeg ved det ikke, og jeg er endda begyndt hårdt at bekende mig til karmaloven…

Mit første indlæg her på bloggen skal være til dig, der står og skal vælge maling. Her kan jeg bare sige, at jeg har malet flere vægge med Kalklitir, og det er den nemmeste og reneste maling ever. Kalklitir kan bruges både ude og inde, og den smitter ikke af. Selve konsistensen virker meget vandet, og første gang jeg malede med den, var jeg bange for, at det ville klatte og svine voldsomt. Men nej, overhoved ikke! Til gengæld dækker den flot og koster næsten ingen armkræfter, og så er den IKKE fuld af alt muligt skidt, der ødelægger naturen under produktion og som affald. Sidst, men ikke mindst, er der utrolig mange flotte farver at vælge imellem; både de meget naturlige nuancer, men også masser af pasteller, blå, rosa etc. – og så er denne maling faktisk billig og dækker allerede ved første lag. Det eneste du skal vide er, at det er vigtigt, du vælger en korrekt pensel – og meget gerne penslen fra Kalklitir selvfølgelig.

Du kan bl.a. købe malingen i min netbutik www.droemmeliv.dk

Kalklitir – Den økologiske maling uden gifte og tilsætningsstoffer