Mit første InteriorFlirt.dk Nyhedsbrev til shoppen!

Hvis jeg skulle begynde at bide negle, var i dag en go’ dag at begynde – Velkommen til InteriorFlirt.dk’s første nyhedsbrev.

Du kan se hele nyhedsbrevet her>>

velkommen til shoppen, interiorflirt, bambusmøbler

Da dette er mit første nyhedsbrev efter den nye persondataforordning – skrækkeligt kedeligt ord – har jeg måtte vælge at bruge en del plads i nyhedsbrevet på netop dette issue. Men ud over, at det lyder skrækkelig kedeligt, så synes jeg personligt, det er skrækkelig vigtigt.

Her kan du læse, hvad jeg har skrevet om persondataforordningen og cookies på nettet:

INTERIORFLIRT ADSKILLER SIG, NÅR DET ANGÅR DIN DATABESKYTTELSE!
Jeg er nemlig personlig allergisk overfor cookies og tomme kalorier på nettet, og jeg gider ikke selv at blive spammet med reklamer, bare fordi jeg i et svagt øjeblik har dristet mig til at tjekke, hvad en tur til NY eg. koster. Vores system er ikke opsat til at “forfølge dig”, og vi gemmer, bruger eller sælger IKKE din adfærd, men selvfølgelig gemmer vi din personlige data, så her er den formelle tekst:

InteriorFlirt forstår og respekterer vigtigheden af privatliv på internettet. Forretningen vil ikke afsløre information om kunder/brugere til tredje part, med mindre det er nødvendigt for at implementere en transaktion (Eg. E-Pay). InteriorFlirt sælge ikke dit navn, adresse, e-mail adresse, kreditkort eller personlige data til nogen tredjepart uden din forudgående tydelige tilladelse. Ønsker du ikke mere at modtage nyhedsbreve fra InteriorFlirt, skal du blot afmelde dig nederst i nyhedsbrevet. Så sletter systemet automatisk dine oplysninger.

Hvis du vil vide mere om min personlige holdning til opsamling af data og cookies, kan du læse mere på mit indslag her på bloggen: ER DU OGSÅ BLEVET MÆT AF COOKIES!? 

Men nu tilbage til nyhedsbrevet og dagens tekst. I dag åbner vi op med masser af dejlige tilbud. Bl.a. sælger vi ud af vores flotte bambusmøbler med 25% rabat og gratis fragt, og der er flere flotte modeller på shoppen.

bambusmøbler, bambus solseng, dobbelt solsengkøb bambussofa på www.interiorflirt.dkbambus solstol - www.interiorflirt.dkkøb solseng i bambus - www.interiorflirt.dkLene Bjerre Bambus Solstol

HVORFOR VÆLGE BAMBUSMØBLER!

Ud over den estetiske værdi og det smukke produkt, er vores bambusmøbler også 100% organiske, og alle møbler er håndlavet. Der indgår ingen skadelige kemikalier hverken i dyrkning eller forarbejdning af bambus. Det bambus, der bliver frasorteret i produktionen, brændes, og asken bruges som gødning på markerne. Alt bliver brugt, og så gror bambus hurtigere, end du kan nå at tænke “skovfældning”. Bambusproduktionen hverken ødelægger eller omdanner store arealer til gold jord. Derfor har jeg valgt bambusmøbler.

Klik på billederne og kom ind på shoppen. Husk, at der er 25% rabat samt fri fragt i dag og frem til fredagKærlighed til Indretning og Interiør

Indlæg du også vil kunne lide

Indretning og Interiør til den lille lejlighed, 45 km2

IDEER TIL INDRETNING AF DEN LILLE LEJLIGHED

Det er kun nogle uger siden, at jeg flyttede ind i min egen, lille lejlighed på Østerbro. Jeg er stadig ved at finde mig tilrette – og ikke mindst at finde plads.

Jeg kommer fra en villa på 157 km2 + fuld kælder og loft, flyttede for en periode over i en lejet lejlighed på 134 km2, og nu sidder jeg så her i min nyanskaffet lejlighed på 85 km2. Jeg har virkelig glædet mig, og mit hoved var fuld af gode ideer til, hvordan jeg ville indrette mig ved at optimere og forsøge at se lejligheden i en 3-dimensionel version; altså udnytte højden i rummene.

Lejligheden skal foruden mig selv og min lille hund også rumme et værelse til søn og et gæsteværelse/sovemulighed til min store datter. Jeg kan bare sige till alle jer villaejere, at det er ikke nemt!

Derfor søger jeg højt og lavt efter inspiration til indretning af den lille lejlighed, og har i den forbindelse (igen, igen) ladet mig inspirere af Entrance og deres fantastiske billeder, og se lige her en skøn, lille sag

Find Inspiration til den Lille Lejlighed - interiorflirt.dk

Inspiration til Lille Lejlighed - Køb Møbler online - interiorflirt.dk

Hos InteriorFlirt.dk kan du købe meget af den interiør og de smukke og enkle møbler, du ser på de smukke billeder; det gælder alt fra sengetøj, håndklæder, tæpper og køkkenting. Lad dig inspirere af den skønne indretning og smut ind forbi shoppen, hvis der er noget, du ikke vil leve foruden.

Photo credit: Entrance

Jeg kan selvfølgelig ikke bruge ovenstående inspiration 1:1, eftersom min lejlighed er opbygget helt anderledes, men jeg kan ikke undgå at blive inspireret. Især er jeg inspireret af køkkenet og den lille bar-ø. Jeg har overtaget det mest håbløse køkken, hvor intet synes at være gennemtænkt, og hvor pladsen er udnyttet frygtelig dårligt.

Oprindelig så lejligheden ud som nedenstående orange plantegning, men inden jeg købte den, overgik den vigtige forandringer; et værelse er slettet, og køkken og bad er gjort større. Så langt, så godt. Men køkkenet er helt umuligt indrettet, og det gør simpelthen, at jeg ikke har helt samme glæde ved at lave mad, som jeg plejer.

InteriorFlirt Indretning og InteriørInteriorFlirt Indretning og Interiør

DET LILLE KØKKEN – INSPIRATION & INDRETNING

Min første plan var at få to inputs til indretningen af nogen professionelle folk, eg. IKEA og HTH, KVIK, Designa etc. Jeg har ikke uanet midler, men omvendt er køkkenet småt, så det er vel begrænset, hvor meget et nyt, lille køkken kan koste!?

Fuld af gåpåmod og med flere ideer, bookede jeg et køkkenmøde i IKEA – 3 uger efter var det endelig min tur, og jeg mødte forventningsfuld op med plantegning og mål. Desværre blev mine forventninger ikke indfriet. Den ellers flinke medarbejder var ret ideforladt, og jeg måtte luske hjem med tegninger på et endnu mere kedeligt køkken (uden plads til kogeplader!?), æv.

Siden fik jeg en væg i nakken og har døjet med en hjernerystelse. Det har betydet, at jeg har rykket 0% på min indflytnings- og indretningstrang, men til gengæld har jeg haft (alt for meget) tid til at ligge og tænke over, hvilke behov jeg skal have dækket – snarre end kun at tænke look. Således klogere på needs, er jeg igen gået på jagt efter ideer, og der faldt jeg så over denne velindrettet, lille lejlighed.

Ligger du inde med andre gode ideer til indretningen af den lille lejlighed eller det lille, effektive, smukke og samtidig praktiske køkken, må du endelig give lyd, takKærlighed til Indretning og Interiør

Vi byder velkommen – InteriorFlirt.dk – Endelig er vi i gang!

InteriorFlirt.dk, møbler og interiør

 

Klik ind forbi www.interiorflirt.dk og se vores flotte udvalg af møbler og interiør.

Så er vi endelig i gang – sådan nogenlunde da…. I sidste uge kunne jeg endelig, efter mange, mange ugers ventetid, lancere min nye webshop www.interiorFlirt.dk, og vise jer alle vores lækre møbler og trendy interiør.

Håbet var, at vi kunne komme igang allerede for flere måneder siden, men jeg har på ingen måde været forfulgt af held. Først blev det en uskøn oplevelse at lukke Drømmeliv.dk, og vi (ejergruppen) var absolut ikke enige om lukningen og fordelingen af stort og småt. Den “skilsmisse” trak tid og tænder og positiv energi ud. Dertil kommer, at jeg endnu en gang indenfor 8 måneder flyttede (til min egen dejlige, lille lejlighed på Øbro), sygdom i nær familie, og endelig fik jeg hjernerystelse et par dage efter lanceringen. Jeg er stadig sygemeldt, og går herhjemme som en løve i bur, uden at kunne gøre ret meget. Webshoppen er endnu ikke færdig, og lejligheden mangler i den grad stadig en kærlig hånd og noget maling, men jeg er trods alt oppe og i gang. Det kan ikke blive til mere end dette lille skriv denne gang, for nu sejler min hjerne rundt igen, men jeg havde bare brug for lige at komme på banen og få sagt højt, at shoppen er oppe – også selvom jeg personligt er nede. Dejlig dag til alle

“Mit” Drømmeliv er slut. InteriorFlirt.dk opstår af asken som fugl Føniks

ER DET NOGEN SINDE FOR SENT AT SADLE OM!?

Jeg har de sidste mange måneder, ja måske de sidste par år, haft svært ved at se mig selv fortætte med at være medejer og ansat i en mindre webshop, og drive den som mit eneste indkomstgrundlag. Det er der mange grunde til (også interne), men mest af alt fordi udviklingen er løbet fra os. Konkurrencen fra de store, internationale webshops er blevet enorm. Det er svært at blive “set”, og det er endnu sværere at tjene penge, når alt skal sælges til den halve pris men med ekstra service, bytteret, returret og gratis speedfragt. Det er et miljø, hvor kun de største virksomheder, med en kæmpe volumen, kan tjene penge. Det er simpelthen ikke mere nok at brænde for sin shop og interesse, som var det ens kæreste eje, og bruge mængder af tid på projektet, mens man sørger for at holde fingeren på pulsen. Der skal masser af finanser og lige så meget digital viden bag – og jeg/vi er desværre hverken de(n) lykkelige ejere af et par guldbukser eller besidder den enorme, nødvendige digitale indsigt.

Dertil kommer, at jeg personligt har følt et større og større afsavn af intellektuel stimulering og direkte kontakt med nye mennesker. Jeg har som ansvarlig for Drømmeliv’s indkøb og salg, siddet hver dag og knoklet med at finde og sælge lækre nyheder til hjemmet og haven. Jeg har rejst rundt i landet og besøgt showrooms, og jeg har forsøgt at sætte mig en smule ind i sociale medier for at komme igennem lydmuren med vores produkter. Jeg elsker det job, men savner kontakten til nye ansigter og at tilegne mig ny viden, og der er ingen avancement i vores lille virksomhed. Hvad så med at sætte dig grundigt ind i den digitale del af branchen, kan du måske tænke. Men jeg har meget hurtigt opgivet at blive en digital wizard – endda en connoisseur på selv et moderat plan. Jeg har simpelthen ikke interessen, og hvad nytter det også, når vores nærmeste konkurrenter har en digital afdeling med specialister ansat til at varetage denne del af branchen specifikt.

Jeg har forsøgt at stille min “sult” ved at deltage i alverdens seminarer samt at læse en masse litteratur. Men hvad giver det af personlig føde, når man ikke kan diskutere det med nogen, og når man aldrig møder modstand i sine betragtninger – og det gør man sjældent som indkøber.

Efter min Caminotur har jeg løbende over efteråret tænkt, at der måtte ske noget. Jeg kan ikke bare fortsætte, indtil min nysgerrighed på livet og andre mennesker er skrumpet ind til en rosin, og jeg er træt, træt, træt af at kæmpe for at få en ok indtjening i forhold til de mange timer jeg lægger på shoppen.

Jeg turde ikke nævne for nogen, hvor utilfreds jeg egentlig var, og hvor utilstrækkelig jeg følte mig i min situation. Men tilfældigheder, opstået på baggrunde af valg, ledte mig i den rigtige retning, og i løbet af 2017 meldte jeg mig som Skoleven på mine børns skole. Her fulgte jeg en 1. klasse i dansk og kristendomskundskab hver tirsdag. Jeg var et sæt ekstra hænder til de børn, der havde udfordringer. Jobbet var ulønnet, så det gav mig en neutral grund til at vurdere, om det havde min interesse.

Jeg fandt hurtigt ud af, at selvom jeg ikke blev direkte intellektuelt stimuleret, så gik jeg hjem hver tirsdag med et glad og positivt sind, og jeg følte, at jeg gjorde en forskel.

I december efter en tur i træningscenteret med min dejlige veninde Henry, sad vi og vendte stort og småt over en let frokost, og endelig turde jeg fortælle, at jeg faktisk ikke var så tilfreds med alt i min hverdag, og at jeg længe havde gået og tænkt på at uddanne mig til lærer. Fantastisk ide, synes Henry, og hun gik straks i gang med at formulere, hvordan jeg kunne komme videre. Derefter løftede jeg på sløret til min kæreste, familie og venner, og alle var enige. Det var en fantastisk ide, og flere mente, jeg havde et stort potentiale til at blive en fantastisk lærer, med en blanding af min interesse for børn, og al den viden og alle de oplevelser mit lange liv har givet mig.

Få dage efter min bekendelse kontaktede jeg undervisningsministeriet og sendte min ansøgning ind til Professionshøjskolen UCC. Mit gamle gennemsnit fra Næstved Gymnasium sendte mig direkte ind på kvote 1, og nu er jeg så lærerstuderende på Campus Carlsberg med dansk indskoling og religion som hovedfag, og jeg regner med at vælge samfundsfag som 3. fag. til næste semester. Jeg er lige startet (midt januar), men jeg er vild med min beslutning, og jeg nyder mit nye studiemiljø og mine super søde (og vildt unge) studiekammerater.

Men hvad så med Drømmeliv! Drømmeliv er ved at undergå en transformering til InteriorFlirt.dk (den nye webshop er under udvikling). Jeg har opsagt min stilling og ønsker at trække mig ud af Drømmeliv. Det pågår i disse dage, og det er hårdt at opsige et samarbejde efter så mange år, og vi er ikke helt enige i processen. Vi er i dag 3 ejere af Drømmeliv. Jeg ønsker fremadrettet en mere personlig platform, som både består af indretningsrådgivning, idebank og shop. Jeg ønsker at få mit eget, og kun at stå til ansvar for mig selv – og så selvfølgelig mine kunder. Jeg ønsker en mindre, men mere personlig shop.

Således håber jeg fremadrettet, at jeg både kan fortsætte min store passion med at arbejde med og forhandle interiør og møbler, samt være en del af et pulserende og intellektuelt studiemiljø. Det bliver hårdt, for det er et fuldtidsstudie kombineret med et deltidsjob (med lidt hjælp fra en assistent og mit trofaste lager). Men jeg har planlagt mit liv efter det. Jeg flytter til maj over i en mindre lejlighed på Østerbro, min datter er fløjet fra reden, og søn skal på efterskole til næste år. Jeg har downsizet og økonomiseret, og jeg er proppet med gå-på-mod. Endnu en gang har jeg transformeret mit liv totalt. Jeg har gjort det flere gange før, og jeg er på ingen måde nervøs; bare spændt, og uendelig træt. Ikke opgivende træt, men træt fordi det er hårdt igen at sidde på skolebænken. Jeg følte mig så top tunet, og glædede mig til at sidde videnbegærlig og suge visdom til mig som en tørlagt svamp. Men det har vist sig, at denne svamp er noget hullet, og det kræver tilvænning at sidde og lytte samt at læse og forstå alle de mange sider, jeg dagligt skal igennem inden undervisningen.

Det bliver spændende (i hvert fald for mig selv) at følge min udvikling her på bloggen de næste 4 studieår. Jeg håber, jeg snart kan lancere InteriorFlirt.dk, og at jeg får overskud til at skrive på min dagbog, for der bliver masser at skrive om. Bl.a. vores rejse til Asien om en månedstid. Jeg glæder mig så frygtelig meget til gensynet med Vietnam og Thailand og til at besøge Cambodia for første gang ever.

Xoxo 🙂

 

KÆMPE DAY HOME INTERIOR LUKSUS UDSALG

Jeg har være stor fan af DAY HOME, siden Marianne Brandi, der er den kreative sjæl bag interiør- og livsstilsbrandet, i 2005 lancerede sin første smukke DAY HOME kollektion. DAY HOME hører under det danske modehus DAY Birger et Mikkelsen, og har ligesom tøjkollektionen, rødder i et smukt miks mellem klassisk design og et stærkt miks af internationale Boheme.

Siden 2005 har DAY HOME gennemgået mange skift, og bliver eg. i dag styret via et svensk agentur. Men stadig i dag, er design teamet inspireret under kyndig ledelse af Marianne Brandi, og hver sæson med brandets originale signatur af Luksus Boheme tilsat tidens trends.

I dag og frem til mandag, sælger vi ud af vores flotte udvalg, så kik forbi InteriorFlirt.dk og spar op til 70% masser af smukke, klassiske puder, plaid, håndklæder, møbler med mere. Masser af dejligt GUF! 🙂