dagbog d. 26 marts 2016 – 8 dage til konfirmationsdagen

I dag er på ingen måde startet som alle andre dage. Vågnede først 6.40, og gad slet ikke tjekke nyheder eller mails. I dag er ferie – i hvert fald fra morgenstunden. Stod op og lavede min yndlings cafe latte med Lavazza bønner, ristede et stykke rugbrød med paradisæble gele, og gik i seng igen og læste. Ingen børn og ingen morgenplaner. Bare flyde. Fik dårlig samvittighed (den f….. dårlige samvittighed, der altid følger mig, når jeg bare vil slappe af), så efter en times tid stod jeg op og tog træningstøj på. Men jeg er træt efter træning de sidste to dage samt arbejdet i kælderen, så jeg kan ikke tage mig sammen. I stedet går jeg ned i byen. Skal køber værtindeblomster til i aften og til påskefrokosten i morgen. Købte det meste af ungernes påskeæg i går, men supplerer lige lidt op. Måske er det sidste år, de gider have et fyldt papæg med bland selv slik!? Måske er de så voksne til næste år, at de hellere vil have fyld chokolade – så er man voksen!

Hjem igen og gå en laaaang tur med Yeti (min dejlige bomuldshund på 6 somre). Han elsker at gå tur, og fra tid til anden kikker han op på mig med et blik alla: ”hvor har vi det dejligt nu, hva’ ”, og så tripper han fornøjet videre med halen i høj fane. Nøj, hvor jeg elsker den hund (i hvert fald, når han ikke gør som en gal, og jeg overvejer at lave ham om til et garnnøgle).

Kommer hjem og sluger to rundtenommer rugbrød med makrel. Ulempen ved makrel er, at jeg kun kan lide det, når dåsen lige er åbnet – altså ikke noget med at gemme lidt i en boks til næste dag; føj! Så når der skal spises makrel, skal der virkelig spises makrel. Og så skal det være, når man er alene, og andre ikke skal lugte til det.

Nå, skal i gang med at registrere Lene Bjerre varer og oprette ny kategori, så Maila kan få gjort det grafiske arbejde, og google kan nå at registrere nyheden, inden varerne ankommer. Jeg har ikke tid de næste par dage, så det er nu. Går til computeren, og falder over en tekst om The Notebook. Nøj, hvor har jeg hørt meget om den film. Lokkes, og inden jeg ved af det, har den fundet vej til min computer. Jeg græder som pisket. Forstår egentlig ikke helt hvorfor, for den er lidt pladderromantisk. Skriver lidt med dude fra Tinder imens, når jeg kan se tasterne. Endelig er den slut og jeg får pudset næsen, og kommer i gang med arbejdet.

Om lidt kommer ungerne fra påskefrokost hos farmor, og i aften skal vi over hos vores venner fra B.Alle og hygge. Hårdt at være skilsmissebarn. C skrev, han ikke orkede alle 4 julefrokoster (!?) i år, og om han ikke nok måtte slippe for den i morgen. Det må han ikke, men jeg har lidt ondt af sønnike, som bare ønsker ekstra meget fritid til Mindcraft. Men hvorfor sørger han dog ikke bare for at slippe fra det arrangement med ny farkæreste og hendes familie. Hvorfor skal jeg altid bøje af og gå alene. Det synes jeg, jeg har gjort meget de sidste to år, og det er jeg træt af. Til næste højtid må det planlægges bedre – inkl. med deres far. Stakkels unger!

Indlæg du også vil kunne lide